For dig som er professionel fotograf

For dig som er fotograf.
Hvad enten du laver reklame, mode, redaktionelle opgaver, fotojournalistik eller noget helt andet, kan jeg hjælpe dig med undervisning i software, automatisering af arbejdsgange, udvikling af looks, farevstyring, optimering af udstyr og meget andet.

Hvordan ?
Jeg kommer ud til dig efter aftale og hjælper med lige præcis de udfordringer du har. Hvad enten det er en masse forskellige “småting” som skal på plads, du har spørgsmål til best-practices og arbejdsgange eller du gerne vil up-to-date med de programmer du bruger.
Du køber kun det antal timer du skal bruge, hvad enten det er stort eller småt du skal have hjælp til.

Undervisning i programmer.
Hurtig og effektiv one-to-one undervisning i de specifikke udfordringer du har med software. Eksempelvis Photoshop, Capture One, plugins eller videoredigeringssoftware.

Film og video.
Er du gået igang med levende billeder, har du muligvis udfordringer med at få styr på dit workflow fra optagelse til output. Jeg kan vejlede og hjælpe dig med hele processen fra indkøb af udstyr til oplæring i redigering og output til forskellige medier.

Udvikling af looks.
Skal den være gul eller blå ? Eller sort og hvid? Eller edgy eller dreamy ? Send dine eksempler til mig og jeg udvikler looks til dig efter dine anvisninger og eventuelle eksempler fra magasiner eller lignende. Efterfølgende kan jeg lave photoshop scripts til dig som automatisk giver dine billeder det rigtige look. Perfekt til lookbooks, katalogbilleder, og andre repetitive opgaver hvor du og kunden forventer ensartede og forudsigelige resultater.

Udvikling af scripts og actions.
Spar rigtig meget tid hver dag ved at automatisere dine processer.
Perfekt til at give dine råfiler det rigtige look ved tryk på en knap, men stort set alle processer kan automatiseres og forenkles. Herunder backup, output til forskellige medier, styring af farveprofiler, specifikke operationer i Photoshop og meget andet. Fortæl mig hvad du synes du bruger for meget tid på ved skærmen og jeg kan helt sikkert hjælpe dig med at skære nogle timer af hver uge!

Indkøb og optimering af udstyr.
Har du et balanceret system uden tekniske flaskehalse? Har du de rigtige harddiske, har du RAM nok? Alt for mange fotografer får ikke nok ud af deres dyrt indkøbte udstyr pga tekniske flaskehalse et sted i kæden. Lad mig gå dit udstyr og arbejdsgange efter i sømmene og komme med forslag til forbedringer.

Farvestyring og kalibrering af skærme og printere.
Uanset om du levere filer til print eller web, så vær sikker på at du kan stole på din egen skærm. Lad mig give dig et crash course i farvestyring og lær at tale farver med dine kunder og din trykker.

Undervisning i Wacom, shortcuts og andre tips til effektive arbejdsgange.
Får du nok ud af din stylus? Kombinationen af Wacoms software og pen med gode keyboard shortcuts kan være enormt tidsbesparende.

Digital tech og onsite assistance på location eller i studiet.
Jeg kan assistere under optagelse med ingest i Capture One, Imacon/Hasselblad, Lightroom eller lignende. Jeg er vant til at arbejde i studie med professionelt lys fra Profoto eller Bron og kender alle de gængse kamerasystemer både småbilled og mellemformat.  

Billedbehandling

se www.fruit-imaging.com